Seniorparker
Er en blanding af boliger fra mindre lejligheder til enfamilieshuse med en lang række faciliteter tilknyttet og opført i samarbejde med kommunerne.
En boligform for ældre. Indrettet efter ældres ønsker og behov.
Når man nærmer sig pensionsalderen trænger to spørgsmål sig på. Hvordan sikrer jeg mig, at jeg i den tredje alder kommer til at leve med mennesker, der har samme interesser som mig? Hvad sker der, hvis jeg bliver svag eller syg?
Seniorparkerne giver svaret på disse spørgsmål.
Selvstændighed i egen bolig.
Boligen i en Seniorpark købes til anskaffelsespris eller lejes på de vilkår der nu gælder på området og vil generelt bestå af stor forstue med kogeniche og køleskab, så beboeren selv – eller en gæst – kan tilberede mad. Herudover boligareal efter behov og økonomi, typisk fra ca. 40 m2 netto til 100m2 netto. (Det skal huskes at ved senere behov for hjemmehjælp ydes hjælpen kun til ca. 60-65 m2)
Køberne/lejerne af boligerne vil automatisk blive medlemmer af Seniorparken driftsselskabet med fuld stemmeret i forhold til boligandele.
Der kan kun købes/lejes, når man er blevet koblet til andre interessefæller og har accepteret at bidrage til fællesskabet med en times ugentlig arbejde indenfor det område, man er blevet enig om, og det kan være alt fra havearbejde til at hjælpe i motionscentret eller sortere post
B. Sundhed og aktiviteter i alderdommen.
Det vil sige aktivering og accept af visse alderdomsgener i stedet for medicinering.
Aktivering er ikke blot motion og forebyggelsestræning, men i lige så høj grad tilbud af kulturel art: foredrag, film, teater, musik, bridge, skak m.v.
I den forbindelse er det værd at nævne, at en række ældre vil kunne bidrage til mange aktiviteter som aktører eller organisatorer.
Eget valg af service og eventuelle plejeydelser.
En lav personalekvotient giver lave driftsomkostninger, og derfor skal ejerne/lejerne selv bestemme, hvilke service- og plejeydelser de vil have, og hvem de vil have til at udføre dem. Hensigten er at købe eventuelle plejeydelser på variabel basis af de liberale sundhedserhverv, der er tilknyttet centret (fysioterapi, massage m.v.), og derfor også de faglige krav til disse virksomheder som eventuelle lejere. Nogle beboere kan købe ydelserne, andre kan visiteres til dem efter de helt almindelige visitationsregler i kommunen.
Læs mere under www.Seniorparker.dk